Om Discover America Denmark
Den danske Discover America komite arbejder lokalt på det danske marked, og har nære bånd til de andre nordiske Discover America komiteer i Norge, Sverige og Finland.
Organisationen repræsenterer i øjeblikket (2011) over 30 medlemmer fra rejsebranchen, turistbranchen samt medievirksomheder, hvilket inkluderer flyselskaber, hotelkæder, biludlejningsselskaber, incoming rejsebureuaer, turoperatører, krydstogtsarrangører og amerikanske stater eller amerikanske turistdestinationer, typisk med egen repræsentation i Norden. Discover America Denmark er en non-profit organisation, udelukkende finansieret via medlemskontingenter og sponsorindtægter.
Discover America Denmark organiserer i løbet af året flere rejsemesser, workshops, road shows og andre rejsebranche relaterede begivenheder i Denmark.
En af Discover America Denmark’s vigtigste missioner er desuden aktivt at promovere USA som turistdestination og turistland i samarbejde med de øvrige Discover America komiteer i Norge, Sverige og Finland.
